USA’s nye sikkerhedsstrategi markerer et brud med Europa, men trækker på historiske mønstre, der rækker tilbage til Monroe-doktrinen.
Det er grum læsning at gennemgå antallet af ydmygende øjeblikke, hvor europæiske lande har stået skoleret over for USA i det forgangne udenrigspolitiske år.
Først kom vicepræsident J.D. Vance med sin dundertale til Münchens Sikkerhedskonference foran et måbende europæisk publikum i februar. Så var der toldkrigen i foråret, dernæst debatten om NATO og forpligtelsen til at betale fem procent af BNP til forsvar, hvilket afstedkom den famøse ‘daddy’-kommentar, som NATO’s generalsekretær, Mark Rutte, leverede til Donald Trump til topmødet.
Og nu, som årets sidste hadegave, udkom Trump-administrationen med den nye sikkerhedsstrategi.
Heller ikke her går Europa fri. Vi står på randen af civilisatorisk sammenbrud på grund af en for åben migrationspolitik, lyder det, og USA er omvendt på vej...
