

I Folk og røvere i Kardemomme By møder vi en ærketypisk skandinavisk skurk, der bliver rehabiliteret og kommer i arbejde til sidst. En sådan skurk ville aldrig være opfundet i USA. I takt med at kunstig intelligens vinder indpas i vores samfund, er risikoen imidlertid, at de fortællinger, der eksisterer i for eksempel vores mindre skandinaviske kulturer, bliver amerikaniseret via apps som ChatGPT.