De teknologier, vi troede skulle sætte verdens demokratiske potentiale fri, kan i dag bruges af alverdens mere eller mindre autoritære styrer som undertrykkende og manipulerende våben mod deres befolkninger.
Med de politiske briller på repræsenterer sociale medier en drøm om borgerinddragelse og direkte demokrati. I teorien. I mange af verdens lande fungerer det digitale rum, og specielt de sociale medier, dog i stedet som våben, der kan kontrollere og forme information, handling og tænkning. Med alt andet end demokratiske konsekvenser til følge.
Facebook, Twitter og andre sociale medier giver plads til en pluralitet af stemmer, der kan mødes i det digitale rum på tværs af økonomiske og geografiske skel. Medierne kan ligeledes gøre afstanden mellem borgere og politikere exceptionelt kort. Politikere kan konfronteres direkte med deres handlinger eller manglen på samme, og sager, der måske aldrig ville være nået en regering, kan pludselig blusse op og få et markant politisk liv. Alle sammen forhold om en mere direkte og folkelig interaktion, som det repræsentative demokrati traditionelt har svært ved at løfte.