Hvad er Europa? Det er et kontinent, men et meget specielt et af slagsen uden helt faste grænser. Det er en kultur, men en stærkt varieret en med mange nationale og regionale variationer. Og det er et sted i hastig forandring – både internt og i sin globale rolle.

Efter i århundreder, nærmest siden det blev opdaget, at kloden er rund, har Europa domineret verdensordenen. Siden Anden Verdenskrig i skyggen af USA og i mange årtier Sovjetunionen, men stadig i centrum af verdenshistorien.

Nu er tiden en anden, Europa fylder mindre og mindre i den internationale økonomi, de liberale værdier, som EU er grundlagt på, er under pres, og demografien taler sit tydelige sprog. Europa fylder mindre og skal finde en ny rolle. Samtidig er der krig på kontinentet, Ruslands invasion af Ukraine har rystet sikkerhedsstrukturen i sin grundvold og med et USA, der er i intern splid, kan vi ikke længere automatisk regne med at få hjælp fra storebroren på den anden side...