Det er nemt at miste håbet, når verden falder fra hinanden. Enorm krig i Europa, en verdensorden der vakler, demokratiske systemer, der pilles fra hinanden. Populisme. Desinformation. Pacificerende og polariserende algoritmer.
Det er afgørende at give plads til og beskytte de stemmer, der påpeger kejsernes nøgenhed. Men hvem kan sige, hvordan vi kommer videre og i hvilken retning? Skal vi klæde ham på? Eller afskaffe kejserdømmet?
Jeg savner visionerne. Jeg savner løsninger.
Herhjemme tales der med store bogstaver om kriser og oprustning. Der hersker en opgivenhed om koncepter som demokratiske værdier, fred og internationale samarbejder. Vi er omringet af autokrater med for mange våben, og foragten for demokrati, samarbejde og rettigheder udøves også i vores egne fællesskaber.
DEL ARTIKLEN
Julie Arnfred Bojesen
Julie Arnfred Bojesen (f. 1991) har arbejdet med civilsamfund og demokratisk udvikling i over ti år med særligt fokus på Ukraine og Østeuropa. Hun har de seneste fem år arbejdet i Ukraine som leder af det Ukrainsk-Danske Ungdomshus for Dansk Kulturinstitut. Julie har en bachelor i statskundskab (Aarhus Universitet), MA i Communication for Development (Malmö Universitet), og har ud over at være sekretariatsleder i Det Udenrigspolitiske Selskab tidligere arbejdet i bl.a. Red Barnet og Altinget. Hun har i mange år været aktiv i Magasinet rØST, SILBA – Initiative for Dialogue and Democracy og Humanity in Action. Julie sidder i bestyrelsen hos Dansk Helsinkikomité for Menneskerettigheder.
