Danmark har længe dyrket selvfortællingen om den fredelige småstat. I Grønlandskrisen bliver den uafklarede post-imperiale arv et svagt punkt, som USA udnytter.
Et par måneder før Ukraine-krigen begyndte i 2022, sad den afgående kansler, Angela Merkel, i Berlins vinterkulde. Med sine 16 år som regeringschef var hun blevet en politisk stjerne, og var, takket være sin fortid i DDR, et stærkt symbol på den nye verden efter 1989.
Denne kolde dag overværede hun det tyske militærorkester, som spillede melodien til Nina Hagens klassiker Du hast den Farbfilm vergessen. Selvom sangen alene var tænkt som et festligt indblik i Merkels musiksmag, så har jeg lejlighedsvist tænkt på ceremonien som en symbolsk afskedskoncert for håbet fra 1989.
Et fremtidshåb der byggede på, at det demokratiske USA ville stå tilbage som vinder i den sidste imperialistiske magtkamp. Berlinmuren faldt, og det samme gjorde Sovjetunionen. Endelig kunne øst og vest nærme sig hinanden, og Danmark kunne som loyal allieret sole sig i lyset fra den...
Simon Mølholm Olesen er ph.d. i Grønlands historie og driver til daglig Historiens konsulenthus. Han er forhenværende formand for Det Udenrigspolitiske Selskab i Aarhus.
