USA’s forsøg på at udelukke det kinesiske selskab Huawei fra Vestens teleselskaber er udtryk for en ny kold krig, hvor USA vil hindre Kina i dominere på det højteknologiske område.
På kun 30 år er Huawei blevet verdens næststørste producent af mobiltelefoner. Men det er Huaweis dominans inden for etablering af telesystemer, der har ført til de aktuelle kriminelle anklager i USA mod Huawei. USA gentager mangeårige beskyldninger om spionage og kommer med nye anklager. Det egentlige formål fra amerikansk side er imidlertid at udelukke Huawei fra 5G-telenettet, der bliver kernen i fremtidens digitaliserede samfund. USA vil hindre Kina i at storme foran og bliver førende inden for den højteknologiske produktion og dermed inden for forsvaret.
Handelskrigen mellem USA og Kina skal ses i samme lys: Den handler kun perifert om at forbedre USA’s handelsbalance. Den egentlige hensigt er at hindre den kinesiske fremgang. Det er økonomisk krig, som da USA og Sovjetunionen havde en kold krig, blot alvorligere. Det er en kamp mellem to civile, økonomiske og militære systemer.
Hugo Gaarden er freelancejournalist med stor erfaring i erhvervsliv og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen, bl.a. i Bruxelles, Frankfurt og Shanghai.