Grønlands vej mod selvstændighed har længe ligget i horisonten. Nu har den geopolitiske virkelighed dog rystet posen. Det åbner op for nye muligheder og farer, mener formanden for Den Udenrigspolitiske Forening i Grønland, Malik Peter Koch Hansen.
I Grønland kan man i øjeblikket se, hvor hurtigt en politisk virkelighed kan ændre sig.
For et halvt år siden gik vi på stien, som allerede var tilrettelagt og bestemt i forvejen. Vi gik en gradvis gang mod ultimativ selvbestemmelse, den grønlandske suverænitet, som det er udformet i selvstyrekommissionens rapport fra 2008.
Nu er alt forandret, og en ny virkelighed har indfundet sig. En realisme. En sandhed. Flertallet af de opstillede partier til valget i dag har hver deres version af, hvordan den grønlandske selvstændighed skal opnås, men fælles for dem alle er, at det nu kan opnås langt hurtigere end den hidtidige plan.
I Grønland har vi haft en gradvis bemyndigelse af sagsområderne siden forstanderskabernes indtræden i midten af 1800-tallet frem til...