Danmark er ramt af en usynlig krig i en tid, hvor alt kan bruges som våben. Det kræver nye modstandsstrategier, opfindsomhed og - ikke mindst - parathed.
Måske løber fronten i en ny tids hybridkrig gennem en lille skovlysning i den svenske by Västerås.
For netop dér, klemt inde mellem træerne, ligger en lille russisk trækirke med blå tårne og gyldne kupler. Men måske er den slet ikke så uskyldig, som den kunne tage sig ud ved første øjekast.
Det mener i hvert fald et flertal i Västerås’ kommunalbestyrelse, der i slutningen af september 2025 sendte et syv sider langt brev til den svenske regering, hvor den kræver lysningen med den russiske kirke eksproprieret.
Det var få dage efter, at mystiske droner havde lammet luftrummet over København og kort tid efter, at russiske droner eller fly var trængt ind i først polsk luftrum og dernæst estisk og rumænsk. I det hele taget i en tid med rapporter om...
Michael Jarlner er international kommentator, techredaktør og lederskribent ved Politiken. Han har også udgivet flere bøger, senest techbøgerne 'Overvågning på arbejdspladsen’ og ’Fra Velfærdsstat til Overvågningsstat’.