I takt med at feminisme og liberale kønspolitiske værdier er ekspanderet og har vundet indpas i samfundet, er anti-feministiske hjemmesider, blogs, fora et cetera vokset markant som et modsvar i den såkaldte manosfære, der har manifesteret sig online i digitale rum.

’Manosfæren’ er en fælles betegnelse for mandegrupper, der har etableret sig online og har komplekse forbindelser til et utal af sammenhængende organisationer, blogs, fora, subkulturer. Det er et transnationalt virtuelt netværk, hvor mænd på tværs af rum og tidszoner er i stand til at mobilisere og radikalisere mænd over hele verden til at hade kvinder. Denne online-tilstedeværelse resulterer i en ekstrem diskurs og et radikalt ideologisk ståsted. Manosfæren startede med at være et online pusterum, hvor mænd kunne dyrke deres fælles interesser, men blev hurtigt et sted, hvor det var muligt at dyrke maskulinitet og dæmonisere feminismen. Den består af mange forskellige...