Næppe nogensinde har Europa været så uforberedt på krig - eller haft en generation af ledere uden nogen personlig militær erfaring.
For godt 23 år siden, i 2002, var jeg på sommerferie i Ukraine og besøgte blandt andet Krim-halvøen. Dengang var den stadig ukrainsk og efter at have set Yalta og villaen, hvor Stalin, Churchill og Roosevelt opdelte Europa, lejede vi en lokal fiskerbåd i Sevastopol til at sejle os rundt imellem de gamle sovjetiske krigsskibe, der lå og rustede og forfaldt.
Det virkede som en rejse gennem en fjern fortid. Selv om den kolde krig dengang kun havde været slut i lidt over 10 år, var den allerede blevet et fjernt minde. Den enorme sovjetiske sortehavsflåde, der langsomt gik i opløsning, var lidt som at se et gammelt inka-tempel i den sydamerikanske jungle. Noget historisk uden større betydning for nutiden.
For at fremtiden var fred og samhandel virkede åbenbart, ikke bare for mig, men for hele min generation og det meste af den vestlige verden dengang....
