Mens isen forsvinder, opbygges missilbaser, isbrydere, ubådskapacitet og strategiske alliancer i Arktis, der ikke længere er en fredelig zone, men en arena for det 21. århundredes nye stormagtskonflikt.
Arktis er ikke længere et perifert geografisk område – det er blevet både operationsrum, varslingskorridor, politisk slagmark og ressourcekampplads.
Mens baser og missilsystemer rykker frem i sneen, foregår der samtidig et hektisk politisk spil, hvor traktater, diplomatiske fora, sanktioner og forskellige narrativer bruges som våben på linje med atomubåde, droner og hypersoniske missiler: Magten udøves i dag i lige så høj grad i mødelokaler, forskningsprogrammer og handelsaftaler, som i polarhavets mørke.
Den tidligere så fredelige Arktis-region har hidtil været reguleret af blandt andet Ilulissat-erklæringen og præget af lavspændingssamarbejde takket været erklæringen, hvor de fem arktiske kyststater – Danmark/Grønland, Canada, Norge, Rusland og USA – i 2008 enedes om at løse uenigheder og konflikter i Arktis fredeligt og i overensstemmelse med folkeretten.
Nu er situationen forandret: Statsminister Mette Frederiksen erklærede i...
