I den konkret førte kinesiske udenrigs- og sikkerhedspolitik er der en tydelig bevægelse væk fra Deng Xiaopings ‘hold lav profil’-doktrin. Kinesiske ledere, diplomater og repræsentanter for store statsejede virksomheder rejser verden rundt og indgår strategiske partnerskaber, præsenterer kinesiske bud på håndteringen af internationale konflikter og udfordringer, byder ind på store projekter og opkøber virksomheder i et hidtil uset omfang.

Xi Jinping har aflagt besøg i ikke mindre end 57 lande i de 5-6 år, han har siddet ved magten. Meget af dette finder sted i regi af Xi Jinpings store prestigeprojekt ‘Den Nye Silkevej’, hvor Kina sætter sig selv i spidsen for bestræbelser på at skabe international økonomisk vækst og udvikling via finansiering og etablering af store infrastrukturprojekter. Det skal ende ud i nye internationale handels-, transport- og kommunikationsveje, der udspringer i Kina og forbinder landet – især de underudviklede...