Der er en afgørende forskel på placeringen af Kinas oversøiske investeringer (ODI) sammenlignet med de to andre frontløbere. Tyskland har en betydelig del af sine aktiver placeret i fordringer på andre eurolande delvist opsamlet i forbindelse med uroen omkring euroen i kølvandet på den globale finanskrise. Japan har investeret procentvis kraftigere end Kina i amerikanske statsobligationer samt andre ikke-produktive investeringer, herunder fast ejendom.

Kinesiske virksomheders ODI er i overvejende grad fokuseret på opkøb eller medejerskab af udenlandske virksomheder og sigter i et vist omfang på tilegnelse af viden om, hvorledes multinationale virksomheder skal ledes, ressourcer, herunder energi samt højteknologi.

Eftersom mange af virksomhederne er statsejede, og forholdet mellem den private sektor og regeringen (i realiteten Kinas Kommunistiske Parti, CCP) er sløret med betydelig indflydelse for CCP, kan det med rimelig sikkerhed formodes, at CCP...

Få adgang til udenrigs.dk

Køb abonnement

Er du allerede abonnent? Log ind

DEL ARTIKLEN

Redaktion

Ansv. chefredaktør
Charlotte Flindt Pedersen
Chefredaktør
Ida Sparre-Ulrich
Redaktør
Marcus Rubin
Redaktionsmedlem
Louise Riis Andersen
Redaktionsmedlem
Martin Breum
Redaktionsmedlem
Oscar Rothstein
Redaktionsmedlem
Stine Kromann Dragsted
Redaktionsmedlem
Lisbeth Knudsen
Redaktionsmedlem
Mette Skak
×

Log ind

Glemt adgangskode?

Har du ikke et abonnement? Opret et her