I et interview på den franske nyhedskanal LCI den 21. april gjorde den kinesiske veteranambassadør Lu Shaye, der siden 2019 har været Kinas ambassadør til Frankrig, sig til talsperson for, at de tidligere sovjetrepublikker ikke kunne regnes for legitime stater i henhold til gældende international ret. Han argumenterede for, at disse stater ikke var suveræne stater, fordi der ikke foreligger internationale aftaler herom. 

Reaktionerne fra de baltiske lande, Tjekkiet, Rumænien, EU’s udenrigschef Josep Borrell og næsten 80 EU-parlamentsmedlemmer m.fl. kom selvsagt prompte og harmdirrende. 

Det kinesiske udenrigsministerium måtte hurtigt forsikre om, at Kina skam respekterer alle de tidligere sovjetrepublikkers suverænitet ved at have etableret diplomatiske relationer til dem. Talspersonen for det kinesiske udenrigsministerium fralagde sig dernæst ansvaret for Lus udtalelser ved at betegne dem som ”private synspunkter”. Alle spor fra...