Der skal mere end blot jura til for at bremse Kina i sit nærområde. Dethar Filippinerne lært på den hårde måde. Omverdenen – også Vesten –må støtte op med mere overvågning og kontrol på havet.
Det er en mærkeligt tom følelse, når Filippinerne hvert år den 12. juli fejrer vores største udenrigspolitiske sejr i nyere tid – afgørelsen om striden i Det Sydkinesiske Hav.
I 2016 dømte en havretsvoldgiftsdomstol i Haag til fordel for Filippinerne i en sag mod Kina. Sagen handlede om en række rev i Det Sydkinesiske Hav. Kina krævede 90 procent af territoriet og havde gennem længere tid bygget betonfundamenter og militære strukturer ude på revene. Desuden havde kinesiske skibe sejlet tæt på filippinske både, hvilket forhindrede filippinerne i at fiske og søge efter olie i området.
Dommen fra Haag var klar: Kina har ingen krav på territoriet, og landet har derudover overtrådt international lov ved at “have foretaget uoprettelig skade på havmiljøet, bragt filippinske fiskere i fare og forstyrret filippinsk fiskeri og olieeftersøgning.”
Afgørelsen var vigtig. Men i dag, syv år efter, har den...