Coronavirussen knækker næppe regimet, men udstiller dets problemer. Samtidigt har det skabt modvilje i mange dele af samfundet, at Putin har gjort det muligt for sig selv at blive præsident på livstid.
Hvis denne artikel var blevet skrevet i midten af marts 2020, ville indholdet have været markant anderledes. Den ville have handlet om Vladimir Putins beslutning om at påtvinge Rusland såkaldte ’forfatningsmæssige ændringer’, der giver ham mulighed for at lede landet frem til 2036. Eller jeg ville have berettet om forberedelserne til 75-års-dagen for sejren i Europa og Moskvas fortsatte propagandakrig med det formål at skyde skylden for Anden Verdenskrig på Vesten.
Men COVID-19-pandemien fejede alle disse temaer af bordet. Pandemien er denne gang ikke en imaginær ’udenlandsk trussel’, som Putins administration er så ferm en leverandør af til propagandamæssige formål, hvor Putin selv iscenesættes som den bedst egnede til at ’overvinde’ disse udenlandske trusler. Dette er en reel global krise, der allerede nu tester hans 20-årige ’magtvertikal’ helt specifikt. Testresultaterne har hidtil i bedste fald været blandede. Og udfaldet vil uden...
