Det var januar 1658. Storebælt var frosset til og den svenske kong Karl X Gustav stod på Fyn. Efter devisen ”hvo intet vover…” beordrede han dristigt sin hær til at marchere over isen. Danmarkshistorien var for altid ændret. Skåne, Halland og Blekinge gik tabt i fredsforhandlingerne, og det danske monarki blev offer for klimaets historiske luner. Mens historikere i stigende omfang er begyndt at interessere sig for klimaets indflydelse på udviklingen, så fokuserer man ofte på de negative konsekvenser. Katastrofer er i det tematiske sigte.

Her passer det danske eksempel nærmest som fod i hose. I dag vil man sige, at det var den såkaldte lille istid, som var skyld i miseren. Gennem årtier har arkæologer og historikere tålmodigt gransket naturens egne arkiver for oplysninger om vejrforholdene. Man startede med studier af træernes årringe, mens de senere års klimaforskning har tilføjet mosesedimenter og iskerner fra gletsjere. Det har efterhånden...