Statskuppet i Niger vidner om en epidemisk ustabilitet i Sahel-regionen, hvor kup avler nye kup. Det viser også, at når de internationale aktører i et land er splittede, forstærker det juntaens magt.
Den 26. juli i år tilbageholdt lederen af den nigerske præsidentvagt, Omar Tchiani, og hans underordnede Nigers præsident Mohamed Bazoum samt hans kone og søn på præsidentpaladset. Mindre end 24 timer senere havde en ny militærjunta overtaget magten i det, der skulle blive Nigers femte kup siden landets uafhængighed i 1960.
Det var dertil det sjette i Sahel-regionen, det niende på det afrikanske kontinent siden 2020, og dermed indskriver kuppet sig i det, der er blevet kaldt ‘kupepidemien’ af FN’s generalsekretær.
Afrika er med længder det kontinent, der har oplevet flest kup i verden. Ud af de 489 kup og kupforsøg, der er fundet sted på verdensplan mellem 1950 og september 2023, er 219 fundet sted i Afrika. Af disse var 109 vellykkede. I 2022 havde 45 ud af de i alt 54 stater på det afrikanske kontinent oplevet mindst ét kupforsøg siden 1950, mens den gennemsnitlige afrikanske stat har været igennem fire kupforsøg siden sin...
