Når man er blevet meget gammel, er man tilbøjelig til at anlægge meget lange tidsperspektiver, både når man ser tilbage, og når man prøver at se fremad. Sådan indledte Helmut Schmidt sin sidste store tale, som Sozialdemokratische Partei Deutschlands’ (SPD) formand Frank Walter Steinmeyer havde indbudt ham til at holde på partiets kongres i 2011. Da Schmidt blev født i 1918, ansloges verdens samlede befolkning til omkring to milliarder mennesker. Nu er vi syv milliarder. I 2050 kan vi blive ni milliarder, hvis udviklingen fortsætter i samme tempo. Samtidig bliver den europæiske befolkning ældre og ældre og skrumper og skrumper, sådan at den i 2050 kun vil udgøre 7 procent af den

samlede verdensbefolkning, mens den i 1950 var på 20 procent. I løbet af de sidste 50 år er Europas andel i verdensproduktionen skrumpet fra 30 til 10 procent. Schmidt fremhævede her især Kina, hvis fænomenale opsving han selv havde været med...