Der er imidlertid siden migrant- og flygtningekrisen 2015-16 sket en vis, mindre ændring med hensyn til anvendelsen af EU’s eksterne midler fra officielt at være rettet næsten udelukkende mod idealistiske mål til også at være rettet mod såkaldte realistiske mål.

Min prognose er, at denne udvikling vil forstærkes fremover, fordi pengediplomatiet realistisk anvendt har vist sig at være yderst effektivt. Sandsynligvis vil EU-landene med hensyn til EU’s migrant- og flygtningepolitik være interesserede i en udvikling, hvor ƒEU tvinges til at agere stadig mere realistisk i dets eksterne relationer på grund af et demografisk pres fra Afrika og fortsat uro i Mellemøsten samtidig med, at USA er ved at opgive verdenslederskabet.

Med idealisme mener jeg i den forbindelse, at EU’s midler anvendes til
at afhjælpe udviklingsproblemer i den tredje verden, at fremme menneskerettighederne, at udbrede demokratisk praksis og lignende. Man kan med en vis ret...