Friedrich Merz kunne næppe have valgt et mere urovækkende tidspunkt at blive Tysklands kansler på. Verden omkring ham er præget af kriser og stormagtskonflikter: Et Rusland, der synes mere overbevist end nogensinde om, at det kan udslette Ukraine som stat; et Israel, der er villig til at udrydde sine fjender – koste hvad det vil – og en amerikansk præsident, der i stigende grad virker ude af kontrol.
En vis trøst kan Merz måske finde i, at han på hjemmebanen arver en politisk situation, der – i hvert fald på overfladen – virker lettere end tidligere.
Hans forgænger, Olaf Scholz, formåede aldrig for alvor at gøre hverken sig selv eller Tyskland gældende internationalt. Scholz manglede lederskab, og politisk var han en kombination af en sær blanding af stædighed og overdreven forsigtighed, som skabte unødig modstand.