Når autoritære regimer føler sig truet, griber de ikke kun til vold. De forsøger også at styre følelser. I Iran bruges fortællinger om martyrer, fjender og nationalt sammenhold til at legitimere undertrykkelsen og holde regimet ved magten.
Da demonstranter i månedsvis indtog Irans gader under sloganet “Kvinde, Liv, Frihed” i 2022, reagerede den iranske stat ikke kun med vold, men også ved at anvende følelser som et våben for at slå opstanden ned.
Protesterne brød ud efter drabet på Jina (Mahsa) Amini, som var blevet tilbageholdt af moralpolitiet under et besøg hos sin tante i Teheran.
Ifølge vidneudsagn blev hun tæsket inde i politiets køretøj på vej til detentionscentret, og døde tre dage senere.
Hendes død blev et stærkt symbol på kvinders undertrykkelse under Den Islamiske Republiks patriarkalske system. Fordi hun var kurder og sunnimuslim, kom Jina samtidig til at repræsentere den bredere marginalisering af etniske og religiøse minoriteter i et politisk system domineret af persisk og shiamuslimsk...
Banafsheh Ranji er postdoc ved Norwegian University of Science and Technology. Hun er forfatter til bogen Journalistic Practices in Restrictive Contexts: A Sociological Approach to the Case of Iran (Routledge, 2022), der er baseret på hendes ph.d.-forskning, som hun i 2020 blev tildelt Kongens Guldmedalje for, en pris der anerkender fremragende unge forskere for deres betydelige bidrag til deres felt.
