USA’s angreb på Venezuela markerer et bredere geopolitisk skifte, hvor et fragmenteret Latinamerika og et paralyseret Europa efterlader Washington med frie hænder.
I kølvandet på Donald Trumps første embedsperiode skrev hans daværende forsvarsminister Mark Esper en kompromisløs erindringsbog om arbejdet under Trump.
Ikke alene kritiserede han Trump for at være “en principløs person, der i betragtning af hans egeninteresse ikke burde være en offentlig tjenesteperson”.
Han beskrev også, hvordan han to gange havde måttet afværge Trumps ønske om at skyde missiler ind i Mexico, og så skrev han om Venezuela. Trumps besættelse af Venezuela.
“I sin første regeringsperiode var Trump besat af to ting: At generobre det, han mener er hans olie i Latinamerika, særligt i Venezuela, og at få størstedelen af regionens lande til at rette ind bag USA for at muliggøre et sammenbrud af Maduros regering. På den måde var hans første periode en fuldstændig fiasko....