essay on gibbs model of reflection essay on mother day in urdu nursing case study essay examples quote in essay title

Østersøregionen og fremtidens fleksible Europa

Published on

For nyligt udgav tænketanken Baltic Development Forum rapporten ”Flexible Europe – What does it mean for the Baltic Sea Region?”, hvori fremtidsudsigterne for et EU-samarbejde i flere hastigheder belyses set fra landene i Østersøregionen.

Et multihastigheds-Europa i sikkerheds- og forsvarssamarbejdet af den karakter som især Frankrig har gjort sig til fortaler for siden Emmanuel Macron’s tiltrædelse kan have lange udsigter. Sådan lyder én af flere konklusioner i rapporten, der tager udgangspunkt i at højrefløjspopulisme og udbredt EU-skepsis i stigende grad resulterer i at den demokratiske udvikling i lande som fx Polen bliver rullet tilbage. Hvor der nok kan identificeres en relativt stærk enighed om behovet for et øget samarbejde i sikkerheds- og forsvarspolitikken, resulterer forskellige strategiske kulturer i medlemslandene – heriblandt landene i Østersøregionen – i en tilsvarende mangel på sammenhørighed om hvordan det i praksis skal opnås.

De nordiske og baltiske lande er imidlertid bundet sammen af en småstatssolidaritet, der kommer til udtryk ikke bare i udnævnelsen af Rusland, som den største militære trussel i dag, men også i den fælles præference for multilaterale løsninger frem for minilaterale. Skepsis imod EU-projektet står af historiske grunde ikke stærkt i de baltiske lande. Derimod er modstanden mod immigration og globaliseringens øvrige biprodukter blevet fællesnævneren, der samler lignende tendenser i Norge, Sverige og Danmark med henholdsvis Fremskridtspartiet, Sverigesdemokraterne og Dansk Folkeparti.

I Moskva håber man, at uenighed omkring PESCO-samarbejdet kan splitte Europa i to. Med valget af præsident Donald Trump og den deraf følgende usikkerhed omkring videreførelsen af amerikanske sikkerhedsgarantier i Europa, har der været spekuleret i hvorvidt PESCO de facto ville fungere som en duplikation af NATO-principperne og dermed i virkeligheden være en konkurrent til fremtidens transatlantiske samarbejde. Det ville i så fald betyde, at PESCO ville være i russisk interesse, da NATOs og dermed USA’s betydning på det europæiske kontinent ville blive stærkt amputeret.

Forfatterne retter i den forbindelse opmærksomhed mod den ironiske pointe, at hvis ikke det var for russiske aggressioner i først Georgien og siden Ukraine, ville der i disse år være et mulighedsvindue for et EU-russisk samarbejde som modvægt til Trump-effekten. Rusland har imidlertid opgivet sin tilnærmelse til Vesten med dets nuværende stærkt anti-vestlige diskurs, cyber-angreb og spredningen af misinformation i baltiske områder.

Samtidig ønsker Angela Merkel og Tyskland, at Europa bevæger sig i samme retning for at bevare den europæiske solidaritet. Det ser ud til at være i konflikt med fransk åbenhed overfor fleksibel integration og løsere medlemskaber fremover, som de er set i de danske forbehold og Norges parallelaftaler. Sammenlagt er det denne slags udviklinger, der vil være med til at afgøre hvor dybe fremtidens fælles europæiske sikkerheds- og forsvarsinitiativer har potentiale til at blive.

Læs selv rapporten her.