I 1992 skrev Francis Fukiyama sin bog The End of History and the Last Man. Heri hævdede han, at historien som en kamp mellem ideologier sluttede med afslutningen på Den Kolde Krig, kommunismen og Sovjetunionens fald. Forankret i amerikansk magt og afpolitiseret neoliberalisme er Fukuyamas vision en fortælling om tiden i årtierne efter Berlinmurens fald.

Den ideologiske kamp syntes dengang afgjort til fordel for en ensidig vision om liberalt demokrati, en fri markedsøkonomi baseret på ultraliberale økonomer i Washingtonkonsensus, globalisering, menneskerettigheder med fokus på civile og politiske rettigheder og retsstatsprincipper.

Men Fukiyamas – og en stor del af den vestlige verdens – vision viste sig ikke at holde stik. Og på baggrund af denne vestlige hybris er der opstået en global modbevægelse, som har sit ideologiske udspring i Putins Rusland. Den er næret af en reel og oplevet ydmygelse i Rusland, hvis tankegods er afspejlet i...