uses of photography essay martin luther king distinctive voices essay example of an expository essay outline essay bias

På den ene side, på den anden side…

Published on

U35-KLUMME: Udenrigspolitik er komplekst. Kina er et fremragende eksempel herpå. Indsatsen for klimaet, fattigdomsbekæmpelse og teknologisk udvikling står i skarp kontrast til grove brud på menneskerettighederne, folkemord og politisk undertrykkelse af Hongkong og Taiwan. Vi skal forholde os til både de gode og dårlige sider af Kinas ageren.

Af Lukas Lausen, bestyrelsesformand for U35  

 

“På den ene side, på den anden side…” er en fuldstændig fortærsket frase, som statskundskabere har lært at dyrke til perfektion. Den beskriver intet andet end den nærmest selvindlysende kendsgerning, at der altid der to sider af en sag, eller at en sag ofte er ganske mere kompleks, end den lader til ved første øjekast. 

Kina indbefatter om nogen den kompleksitet. På den ene side lader det til, at landet nu for alvor har kastet sig ind i klimakampen – og er ved at overhale USA og mange andre lande. 

På den anden side er Kina det land, hvor politiske modstandere undertrykkes, minoritetsmeninger begrænses og mennesker forfølges af seksuelle, religiøse eller helt tredje årsager. 

Lad os starte med den lyse side. Kina er verdens største udleder af CO2 og står i dag for omkring 28 procent af verdens CO2-udledning. Derfor kom det også, mildt sagt, som en overraskelse for de fleste, da præsident Xi til FN’s generalforsamling annoncerede, at landet regner med at opnå et peak i CO2-udledning inden 2030, og CO2-neutralitet inden 2060. Sammenlignet med vores tal og mål herhjemme er det klart, at Kina hænger langt bagud, men ser vi på det, der venter forude, er opgaven en helt anden, og målet på mange måder mere imponerende. Kina er årtier bagud i den økonomiske udvikling overfor Vesten, har meget at indhente på den måde. Samtidig er landet i gang med et forsøg på at løfte hele sin befolkning op i middelklassen – give dem adgang til mange af de goder, vi i Vesten tager for givet. Sikre sundhed og velstand. En opgave, der er så monumental, at den i historisk tyngde er svær at finde sammenligningsgrundlag til.

Samtidig har Kina, i modsætning til for eksempel Danmark, en kæmpe industrisektor. Så stor, at Kina ikke uden grund anses for verdens fabrik. I dag er Kina i massiv grad afhængig af kulkraft til at sikre energi i hele landet. I fremtiden vil udbyggelsen af vedvarende energi komme i fokus. Det er godt nyt for verden, for noget kineserne er meget gode til, er at udvikle teknologi, så det bliver til at betale. Og kun hvis den vedvarende energi bliver endnu billigere globalt, vil vi hurtigt kunne udfase den fossile.

At glemme Kinas mørke side ville være utilgiveligt af et frit og åbent samfund som vores.

Kina er et land, hvor hvor det, der defineres som ”det fælles bedste”, altid står over individet. I hvert fald over almindelige menneskers interesse. Menneskerettigheder ses stort på. De overtrædes ikke bare gentagene gange, men systematisk. Kinas behandling af det muslimske mindretal uighurerne i det vestlige Kina er det bedste billede herpå. Her gøres et slet skjult, og meget effektivt, forsøg på at udrydde en befolkningsgruppe. Hvorfor? Fordi disse mennesker ikke passer ind i flertalsbefolkningens mønster, og deres handlinger ikke støtter magthaverne.

På samme tid har vi med Kinas handlinger overfor Honkong kunnet se, hvor ubarmhjertigt, hårdt og effektivt Beijing-styret er overfor dissidenter. Her har Kina ignoreret internationale opråb og lokal modstand for at gennemtrumfe egne ønsker. På trods af symbolsk modstand i Vesten er Hongkong i dag tabt.

Nu gælder det så Taiwan. Tidligere i år havde jeg selv fornøjelsen af at overvære præsidentvalget i Taiwan på invitation af landets udenrigsministerium. Mens der ingen tvivl herskede om, at landet er kinesisk helt ind til kernen – så herskede der heller ingen tvivl om, at Kina er noget helt andet. Valget blev afholdt fuldstændig gnidningsfrit og efter demokratiske standarder, som vi selv efterlever herhjemme. Samtidig var den største trussel mod valget den gentagende indblanding udefra – fra hovedlandet, regeringen i Beijing og det kommunistiske parti. I alle mine samtaler med politikere, tænketanke og civilsamfund blev det tydeligt, at dét, som landet frygter allermest, er at lide Hongkongs skæbne.

Det er heller ikke mærkeligt, at taiwanerne derfor er blandt de få grupper i verden, der støtter Donald Trumps genvalg i USA. Få har stået så utvetydigt på Taiwans side overfor Beijing, som Trump har. Mens en militær konflikt måske ikke er lige på trapperne, kan den komme. Frem til da er en meget større trussel fjendtlig indblanding fra Beijings side med målet om at undergrave et frit og demokratisk folk.

Ja – udenrigspolitik er fuld af nuancer og kan til tider være ganske umulig at fælde en klar dom over. For begge dele her er rigtigt. Og begge dele betyder meget for, hvad der sker herhjemme hos os. Og de har indflydelse på vores værdier, herhjemme og ude i verden.

Det er af den grund, vi holder samtalen i gang. For at forstå vores eget ståsted – og for at bestemme, hvordan vi herhjemme vil handle, må vi forstå, hvad der sker derude.