Til onlinemagasinet The Hill sagde den tidligere saudiarabiske ambassadør i Washington, prins Bandar bin Sultan, i forlængelse af de såkaldte normaliseringsaftaler, at de arabiske stater har stået sammen med palæstinenserne og støttet deres sag i årtier, men at palæstinenserne aldrig har vist sig voksne nok til at indgå aftaler med Israel og det internationale samfund.

Tiden er derfor kommet til, at de arabiske stater prioriterer deres egne interesser. Som enhver ved, har de arabiske stater med undtagelse af Qatar i årtier dog ikke gjort stort for at støtte palæstinenserne.

Saudi-Arabien og de øvrige arabiske Golfstater har altid varetaget deres egne interesser først. Fortællingen om, at det er palæstinensernes egen skyld, at de ikke har en fred med Israel, skal berede vejen for, at Saudi-Arabien uden for mange protester fra de undrende arabiske befolkninger kan tilslutte sig gruppen af arabiske stater, som normaliserer forholdet til...