Der er meget, der kredser om stjernen i vores solsystem. Siden 2018 har en rød sportsvogn med en mannequindukke, der lytter til David Bowies ”Space Oddity” også kredset om solen. Sportsvognen er sendt ud af det amerikanske selskab SpaceX, nærmest som et symbol på det indtog, private virksomheder har gjort i rummet. Det er en privatisering, der har fundamentale konsekvenser for udenrigs- og sikkerhedspolitikken.