Siden Rusland i 2014 annekterede Krim og gav sin militære og politiske støtte til separatisterne i Østukraine, har Rusland været underlagt økonomiske sanktioner fra henholdsvis USA og EU. I august 2018 vedtog USA’s kongres et nyt sæt sanktioner, og EU forlængede sine sanktioner mod Rusland i juli 2018. I 2015 advarede Den Internationale Valutafond om, at Rusland ville være i recession, da økonomien var skrumpet med 2,8 procent. Det var dog ikke kun sanktionerne, der påvirkede Ruslands økonomi men også det store fald i oliepriserne. På det seneste er den russiske økonomi i bedring med en lille vækst på 1,4 procent af BNI i 2017, og den forventes at vokse endnu mere i 2018.

I foråret 2018 lige før det russiske præsidentvalg og VM i fodbold, som blev afholdt i Rusland, opstod en ny politisk og diplomatisk krise mellem Rusland og Vesten om spørgsmålet om et kemisk våbenangreb i Syrien og forgiftningen af den tidligere spion Skripal og hans datter i den...