Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Center for Militære Studier (CMS) fra Københavns Universitet har for nyligt udgivet og præsenteret sit årlige sikkerhedspolitiske barometer for 2018. Barometeret er en del af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som centret udfører for forsvarsministeriet og forsvarsforligspartierne. 

Hvert år måler CMS trykforandringerne i dansk udenrigs-, sikkerhed- og forsvarsforlig ved at lade politikkere, embedsmænd, officerer, journalister, forskere og meningsdannere vurdere betydningen af tidens centrale emner og begivenheder. Deres sikkerhedspolitiske barometer skaber en essentiel faktuel basis for en fremadrettet diskussion om mål og midler i dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Det gælder betydning af trusler, institutioner og begivenheder, værdier og interesser, samt effekten og betydningen af centrale politiske redskaber og ikke mindst prioriteringer. 

Centerleder og seniorforsker Henrik Ø. Breitenbauch, fuldmægtig Mikkel Broen Jakobsen samt vicecenterleder og seniorforsker Kristian Søby Kristensen har fundet et klart fokus i dette års barometer. Særligt er der fremhævet tre temaer, som de mener, er yderst interessante, og som kan bidrage til forståelsen af, hvordan dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik befinder sig i en brydningstid: 

  • Brexit og Trump: Bør Danmark orientere sig mere mod Kontinentaleuropa?
  • Cyberangreb: En stadig større trussel
  • Nyt forsvarsforlig: Prioriteringer, balancer og det substantielle løft

Desuden fremhæves sammenligninger af dette års resultater med tidligere års undersøgelser, som viser en høj grad af kontinuitet. Det viser sig, at der fortsat er bred enighed i karakteristikken af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, som bliver betegnet som aktivistisk, primært interessedrevet, men også værdidrevet. Ligeledes kan kontinuitet måles i vurderingen af Danmarks håndtering af de sikkerhedspolitiske udfordringer, som spænder i den såkaldte konfliktbue fra Ruslands annektering af Krim i øst til bekæmpelsen af Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL) i syd og håndteringen af migrationsudfordringen fra syd.

Meningerne om, hvorvidt den vestlige sanktionspolitik overfor Rusland virker efter hensigten, er fortsat delte, mens der til gengæld stadig er stor enighed om, at Vesten bør bestræbe sig på at øge dialogen med Rusland. Ligeledes fremgår det, at Vesten bør øge sin militære afskrækkelse og sin støtte til Ukraine. Opbakningen til det danske militære engagement i koalitionen mod ISIL, herunder i Syrien, er også fortsat stor. Størstedelen mener også, at størrelsen på det danske militære bidrag til koalitionen er passende. Der er således fortsat stor tilslutning til den politiske konsensus fra 2016 om at lade de danske styrker operere i både i Irak og Syrien.  

Derudover opfattes migration som en vigtig strategisk udfordring for Danmark, der bør håndteres ved hjælp af diplomati, udviklingsbistand og en humanitær indsats snarere end en militær indsats. Prioritering er imidlertid et grundvilkår, og CMS understreger på den baggrund behovet for fortsat at debattere udfordringer, mål og midler i dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Forsvarsforliget 2018-2023 sætter netop rammerne for det kommende års prioriteringer, hvorfor CMS løfter den opgave, der skal skabe en oplyst offentlig debat, både om de beslutninger, som allerede er lagt ned i forliget, og om hvordan disse beslutninger vil blive udmøntet i de kommende år. 

Det sikkerhedspolitiske barometer blev udgivet d. 21. december 2018. Læs den fulde rapport her, hvorfra undersøgelsens datamateriale også er tilgængeligt.