”Gennem hele retshistorien har hver på hinanden følgende udvidelse af rettigheder til en hvilken som helst ny enhed hidtil været en smule utænkelig”, skriver Christopher D. Stone i sin banebrydende artikel fra 1972, som har inspireret mange jurastuderende, inklusive denne forfatter. Efter at have placeret den historiske udvidelse af rettigheder til nye kategorier af personer (såsom ’kvinder’, ’udlændinge’, ’fanger’ og ’slaver’) i forbindelse med en voksende kreds af moralske anliggender, fortsætter han: ”Jeg foreslår helt alvorligt, at vi giver juridiske rettigheder til skove, verdenshave, floder og såkaldte ”naturlige objekter” i miljøet – ja, faktisk til det naturlige miljø som helhed”.

Og hvad gør forslaget utænkeligt? Som Stone så veltalende reflekterer, er det ”delvis fordi, at indtil den retsløse ting får sine rettigheder, kan vi ikke se den som andet end en ting til ”vores” brug – dem, der på det givne...

Få adgang til udenrigs.dk

Køb abonnement

Er du allerede abonnent? Log ind

DEL ARTIKLEN

Redaktion

Ansv. chefredaktør
Charlotte Flindt Pedersen
Chefredaktør
Ida Sparre-Ulrich
Redaktør
Marcus Rubin
Redaktionsmedlem
Louise Riis Andersen
Redaktionsmedlem
Martin Breum
Redaktionsmedlem
Oscar Rothstein
Redaktionsmedlem
Stine Kromann Dragsted
Redaktionsmedlem
Lisbeth Knudsen
Redaktionsmedlem
Mette Skak
×

Log ind

Glemt adgangskode?

Har du ikke et abonnement? Opret et her