Det volatile internationale system gør nutidens rumkapløb til en risikabel affære. De to giganter, Kina og USA, vil blive ved med at slås, mens de små nationer vil forsøge at holde sig i sikkerhed og finde muligheder, hvor de kan.
I dag holder USA, Kina og Rusland hinanden beskæftiget i et stormagtsspil om magten på Jorden, og spillet har bredt sig til rummet.
Konkurrencen foregår i en særligt kompleks og potentielt farlig kontekst, fordi de alliancer og den regelbaserede verdensorden, der har eksisteret siden afslutningen på Anden Verdenskrig, mildest talt er ramt af hastigt omskiftelige forhold.
Rumteknologien, særligt den, der har gjort det muligt at sende mennesker ud i rummet, var et våben under den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen på linje med kampvogne og kanoner.
Rumteknologi og rumprogrammer demonstrerede exceptionalisme: Det viste, at et land var i stand til at foretage sig ting, som andre kun kunne drømme om, og derfor tiltrak det andre til at samarbejde med dem i en bipolar verden, der var delt op i Øst og Vest.
Den strategiske indflydelse, man opnåede ved at blive betragtet som en førende aktør i rummet, er stadig stærk i dag.
Joan Johnson-Freese er senior fellow ved Women in International Security (WIIS). Fra 2002 til 2022 var hun professor og leder af afdelingen for nationale sikkerhedsanliggender ved U.S. Naval War College.
