Diplomati og spionage anses ofte for to væsensforskellige sider af statens interessevaretagelse. Den professionelle diplomat forlenes med dyder som værdighed og troværdighed, hvorimod spionens metier er defineret ved brugen af ulovlige metoder såsom tyveri af hemmeligstemplede dokumenter i jagten på vigtig insiderviden. 

Alligevel ser vi gang på gang, at spionageskandaler medfører udvisninger af diplomater – en påmindelse om, at fuldt ud adskilte verdener er diplomati og spionage ikke. Det så vi ved Skripal-sagen i 2018, hvor to russiske agenter forgiftede den engelske, tidligere sovjetiske efterretningsofficer Sergej Skripal. 

Derfor er det værd at reflektere over forholdet mellem de to former for statsaktivisme. Jeg må straks vedgå, at jeg ingen praktisk erfaring har med diplomati, ej heller med spionage. Dette essay er tentativt og går ud på at introducere faglitteraturen om de to felter og deres berøringsflader. Hertil kommer nogle...

Få adgang til udenrigs.dk

Køb abonnement

Er du allerede abonnent? Log ind

DEL ARTIKLEN

Redaktion

Ansv. chefredaktør
Charlotte Flindt Pedersen
Chefredaktør
Ida Sparre-Ulrich
Redaktør
Marcus Rubin
Redaktionsmedlem
Louise Riis Andersen
Redaktionsmedlem
Martin Breum
Redaktionsmedlem
Oscar Rothstein
Redaktionsmedlem
Stine Kromann Dragsted
Redaktionsmedlem
Lisbeth Knudsen
Redaktionsmedlem
Mette Skak
×

Log ind

Glemt adgangskode?

Har du ikke et abonnement? Opret et her