Kritikerne var ikke sene til at stille sig i kø til at stemple den første – såvel som de senere tre udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategier.  Floromvunde. Ukonkrete. Symbolske. Og det, der er værre.

Det satte jeg mig for at undersøge, og baseret på mere end 30 interviews er mit indtryk, at strategierne i dag opfattes som brugbare i embedsværket som kommunikativt medium og som en effektiv måde at blive enige tidligt i en regeringsperiode. I det lys har en række eksperter måske været en kende for hurtige til at fælde dom, inden blækket på papiret knap var tørret.

Strategi på papir

Onsdag den 14. juni 2017 præsenterede daværende udenrigsminister Anders Samuelsen og minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs den første udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi (USS). Den kom i slipstrømmen fra Taksøe-rapporten, der gav et samlet bud på en stærkere koordinering og samtænkning i udenrigstjenesten. Man...