Den tyske naturhistoriker Ernst Haeckel benyttede et træ som metafor for slægtskabet mellem jordens levende organismer, hvor slægter og arter skyder ud fra en fælles stamme, og alle har en direkte forbindelse tilbage til en fælles rod. Det var i 1879, tyve år efter, at Charles Darwin havde formaliseret forståelsen af livet som et system af indbyrdes beslægtede organismer, som alle var resultater af et langt udviklingsforløb, hvor nye arter opstod og afløste nu uddøde arter.

Haeckel indførte imidlertid også begrebet økologi, som beskriver samspillet mellem levende organismer og livets vekselvirkninger med det omgivende miljø. Forestillingen om livet som et hierarkisk system af autonome organismer, som hver for sig konkurrerer om en plads på jorden, blev således hurtigt koblet med den grundlæggende forståelse af verden som et system af indbyrdes afhængige skabninger, der ligger dybt i alle religioner og kulturer. I dag ser vi på de levende organismer...