Lukas A. Lausen (formand)

Lukas A. Lausen er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet og har en Master of Public Policy fra University of Oxford. Udover sit engagement i Det Udenrigspolitiske Selskab er han til hverdag politisk rådgiver for medlem af Europa-Parlamentet Jeppe Kofod, og hyppigt brugt kommentator af tysk og europæisk politik i danske medier. Han splitter sin tid mellem Bruxelles og København. Når han ikke nørder udenrigspolitik og EU, prøver han at se så meget af verden han kan komme i nærheden af, spise sig igennem alverdens køkkener og når han ikke har tiltrukket sig en eller anden skade løber og cykler han så hurtigt som hans legeme nu tillader det. 
 

Emilie Dahl (næstformand)
Emilie læser en kandidatgrad i Statskundskab ved Københavns Universitet, hvor hun tager specialiseringen i International Relations, Conflict and Diplomacy. Derudover arbejder hun i Forsvarsministeriets internationale operationskontor, og hendes interesser er dybt forankret i sikkerhedspolitiske spørgsmål. Emilie har netop afsluttet et praktikforløb ved Forsvarsakademiet på Svanemøllen Kaserne, og er aktuelt ved at færdiggøre sit speciale. 

Andreas Fink-Jensen
Andreas studerer statskundskab ved Københavns Universitet og arbejder Det Danske Filminstitut, hvor han bl.a. beskæftiger sig med dansk og europæisk filmpolitik. I relation til udenrigspolitik er Andreas særligt optaget af japansk udenrigspolitik, stormagtspolitik og kulturpolitik. Andreas har en BA i Film- og Medievidenskab og har tidligere arbejdet et par år i PR-branchen. Udover at bruge tid på studiet, er Andreas bestyrelsesmedlem i Politologisk Filmklub, der arrangerer visninger af politisk aktuelle film.

Helene Bangert 
Helene Bangert har en bachelorgrad i international relations og history fra Durham University, samt en masters i kinesiske studier fra Oxford University. Efter en karriere i London for et førende ‘risk consultancy’, er hun nu vendt tilbage til Danmark for at arbejde for Danske Bank som anti-money laundering specialist. Foruden at dyrke sin interesse i Asiens, EU’s, og Afrikas udenrigspolitiske problemstillinger, (specielt mhp. korruption og transparens), bruger Helene sin fritid på diverse basketballbaner.

Nicolai Trudsøe Trock 
Nicolai er fuldmægtig i Udlændingestyrelsen. Han har en bachelorgrad i statskundskab og arabisk fra Københavns Universitet og en kandidat i mellemøststudier fra Syddansk Universitet. Han har tidligere arbejdet som forskningsassistent på DIIS, praktikant på Det Danske Repræsentationskontor i Ramallah og som shippinganalytiker hos SeaIntel Maritime Analysis.

Frederik Kofod Klausen
Frederik studerer statskundskab ved Københavns Universitet og nærer stor interesse for dansk udenrigspolitik i almindelighed og dansk sikkerhedspolitik og EU-politik i særdeleshed. Frederik arbejder foruden sit studie som student i forsvarsministeriets forsvars- og sikkerhedspolitiske kontor. Han har desuden en udviklet interesse for russisk udenrigspolitik og historie. 

Mathies Duch Gronemann
Mathies er 20 år og studerer statskundskab på Københavns Universitet. Ved siden af studiet arbejder han som underviser og mentor for gymnasieelever. Han interesserer sig særligt for klimapolitik, sikkerhedspolitik og FN. Udover sit engagement i U35 er Mathies medstifter af studenterforeningen FOKUS, der arbejder for at informere og skabe debat om klimapolitik.  

Frederik Vængtoft 
Frederik studerer Statskundskab ved Københavns Universitet og er uddannet sprogofficer i arabisk fra Forsvaret. Han har været udsendt til Irak som tolk. Sikkerhedspolitik og militære interventioner er hans primære interesser, sammen med fransk politik. Frederik arbejder som lærervikar på Krebs’ Skole og i Forsvarets reserve. Tidligere har han arbejdet som studentermedhjælper i investeringsfirmaet Independent Invest. 

Rasmus Fonnesbæk Andersen
Rasmus arbejder som konsulent for Dalberg Advisors i Dakar, Senegal, hvor han arbejder med udvikling for internationale organisationer, regeringer, virksomheder og fonde. Han er cand.scient.pol. og ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet, hvor han bl.a. har forsket i diktaturstater, demokratisering og korruption. Dertil har han tidligere været Fulbright Scholar på Harvard University samt arbejdet i det danske Folketing. Han er medlem af Freds- og Stabiliseringsberedskabet som valgobservatør for Udenrigsministeriet.

Valdemar Satoshi Røjle Christensen 
Valdemar er 25 år og studerer sociologi på Københavns Universitet, hvor han er i gang med at skrive sit speciale. Han arbejder på nuværende tidspunkt som konsulent for FN’s Udviklingsprogram UNDP i København. Han har tidligere arbejdet som konsulent for samme organisation i Bangkok. Ydermere har han tidligere været i praktik på Den Amerikanske Ambassade i København og arbejdet som studentermedhjælper for et japansk firma i Tokyo.

Viktor Grønne 
Viktor arbejder med både humanitære projekter og udviklingsprojekter i PlanBørnefonden indenfor en bred vifte af områder såsom uddannelse, slum upgrading og ernæring. Han har en kandidatgrad i International Business and Politics fra Copenhagen Business School, med valgfag fra Vilnius Universitet. Han er tidligere medlem af forretningsudvalget i European Students’ Union, hvor han bl.a. deltog i forhandlingerne omkring Verdensmål 4 og arbejdede for at styrke det globale studentersamarbejde. Derudover har han fungeret som konsulent for Open Society Foundations og været medlem af den danske UNESCO nationalkommission.

Mikkel Spengler Carlsen 
Mikkel studerer Statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han er i gang med at skrive sin bachelor om udviklingen på EU’s forsvarsområde.  Ved siden af studiet arbejder han i Forsvarsministeriets kontor for stabiliseringsindsatser og operationer. Mikkels interesser er knyttet op på sikkerhedspolitiske problemstillinger med særlig fokus på internationale stabiliseringsindsatser og samtænkning (bl.a. i regi af Freds- og Stabiliseringsfonden).

Anne Kirstine Rønn
Anne Kirstine Rønn er Ph.d.-studerende i Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor hun skriver om civilsamfundsbevægelser i Mellemøsten og på Balkan. Hun har en bachelor i Statskundskab og en Master i Internationale Studier, og har i løbet af sin studietid også tilbragt et år i Libanon. Anne Kirstine har en stor interesse for etniske og religiøse konflikter – og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan man kommer dem til livs. Når hun ikke bryder hovedet med det, slår hun sine folder på Aarhus’ barer, badmintonbaner og spillesteder. 

Robert Matlok 
Robert er 22 år og har en bachelor i Europæisk Business fra Copenhagen Business School. For øjeblikket arbejder han i investeringsbanken SEB. Grundet sin opvækst i det tyske mindretal syd for den tyske grænse har han en stor passion for tysk politik. I kraft af sit medlemsskab af Publicistklubben interesserer han sig også for journalistik, og ikke mindst for mediernes rolle i dagens samfund. Efter sommerferien skal Robert læse sin kandidat i Politisk Kommunikation og Ledelse på CBS, hvilket skal udvikle hans færdigheder inden for den politiske tankegang.