Udenrigs

 

Udenrigs er Det Udenrigspolitiske Selskabs tidsskrift. Det bringer dybdegående artikler og analyser om dansk udenrigspolitik og internationale forhold på dansk. Med aktuelle temaer, skarpe indblik og relevante diskussioner, giver Udenrigs stof til baggrund, debat og eftertanke for den engagerede og kritiske læser.

Topprofiler fra den politiske, akademiske og medierelaterede verden bidrager til tidsskriftet for at få dansk udenrigspolitik mere på dagsorden, både i den politiske debat og blandt borgerne.

Udenrigs udkommer tre gange årligt og distribueres til foreningens medlemmer samt ca. 300 eksterne abonnenter. 

Tegn et abonnement ved at sende navn, adresse og telefonnummer til udenrigs@udenrigs.dk. 

 

Om tidsskriftet

Udenrigs formidler dybdegående artikler og analyser samt boganmeldelser vedrørende dansk udenrigspolitik og internationale forhold. Vi fokuserer i hovedsag på magtstrukturer, politiske tendenser og bevægelser på et overordnet niveau. 

Tidsskriftet er upartisk og skal sikre en bred baggrundsviden og kvalificeret oplysning og debat omkring aktuelle udenrigspolitiske emner.  

Vi formidler for den engagerede læser med en særlig interesse for internationale forhold. Personer, som beskæftiger sig (professionelt) med udenrigspolitik enten for staten, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og organisationer. 

Vi efterstræber at holde en høj indholdsmæssig standard – både fagligt, formidlingsmæssigt og sprogligt.

Charlotte Flindt Pedersen er ansvarshavende redaktør, Marcus Rubin er redaktør og Julie Arnfred Bojesen er sprogredaktør.

Redaktionskomitéen består i dag af en række kompetente medie- og forskningsprofiler:

  • Martin Breum
  • Marcus Rubin
  • Louise Riis Andersen
  • Lene Frøslev
  • Martin Marcussen
  • Mette Skak
  • Uffe Østergaard

 

Historie

Det Udenrigspolitiske Selskab blev stiftet i 1944 med rod i modstandsbevægelsen og er en privat, almennyttig forening med det formål at fremme kendskabet til og højne interessen for udenrigspolitiske spørgsmål i Danmark.  

Foreningens første udgivelse udkom under navnet Fremtiden i 1946-1961.  

Udenrigs udkom i sit nuværende format første gang i 1989 med Vibeke Sperling, chefredaktør for Information, Tøger Seidenfaden, chefredaktør for Weekendavisen, og Torben Krogh, senere chefredaktør for Information, som skiftende redaktører, og de udviklede tidsskriftets nuværende format.