Der er blevet lukket ambassader, residenser er blevet nedgraderet, og i Folketinget har miljøet omkring udenrigspolitikken det med at være ganske lille og relativt statisk. Hvordan bygger man en udenrigspolitik op med begrænsede ressourcer?

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger: ”Min doktrin er Danmarks frihed og vores sikkerhed. Det er de to grundlæggende ting. Men mit frihedsbegreb er bredt. Det dækker både, at vi skal have de rette militære alliancer, og så er jeg jo socialdemokrat, så mit frihedsbegreb dækker også friheden til at kunne modvirke de negative ting ved globaliseringen, og tage aktiv del i at ændre verden for eksempel på klimaområdet, så vores børn har frihed og ret til at leve i en verden uden klimaødelæggelse. Og det dækker frihed fra den ulighed, vi vil se i kølvandet af COVID-19.”

Vi skal være en grøn stormagt igen, siger Jeppe Kofod. ”Mit ønske er, at vi er et grønt forbillede for resten af verden.”

...