Facebooktwitterlinkedinmail

ANALYSE: Droner, cyberangreb, flygtningekrise og højrepopulisme er alle komponenter i nutidens hybride trusselsbillede. Hybrid krigsførelse er multidimensional krigsførelse. Det kombinerer tvangsmæssige og undergravende foranstaltninger, og bruger konventionelle såvel som ikke-konventionelle redskaber og taktikker for at destabilisere en modstander. Selvom hybrid krig ikke er noget nyt fænomen, gør en ny rapport fra EUISS det soleklart, at vores forståelse af krig bliver vendt på hovedet i disse år.   

Hybrid krigsførelse. Et begreb der muligvis kan lyde lidt abstrakt, men ikke desto mindre et fænomen der kan have, og allerede har, konkrete og omfattende sikkerhedspolitiske konsekvenser for Danmark, EU og Vesten som helhed.  Begrebet vil formentligt lede manges tanker hen på de russiske ’små grønne mænd’, der sivede ind over grænsen til Ukraine i 2015 iklædt neutrale grønne uniformer. Denne form for hybrid krigsførelse er dog at betegne som klassisk. Moderne hybrid krigsførelse indbefatter et stort og konstant voksende antal af områder; Teknologi og togbaner, flygtningestrømme og folkeafstemninger, medier og manipulation.

Ved at stille skarpt på tre centrale områder for fremtidens hybride trussels, adresserer en ny rapport af Daniel Fiott og Roderick Parkes fra EUISS (European Union Institute for Security Studies), med titlen ’Protecting Europe: The EU’s response to hybrid threats’, EU’s drastisk ændrende trusselsbillede.

“Moderne hybrid krigsførelse indbefatter et stort og konstant voksende antal af områder; Teknologi og togbaner, flygtningestrømme og folkeafstemninger, medier og manipulation.”

Først grænser, der både anses som grænseovergangene til EU på land, luftrummet samt maritime grænser. Dernæst EU’s såkaldte ’kritiske infrastruktur’, der indbefatter de foranstaltninger der sørger for at EU er velfungerende, altså transport, energi, offentlig service, markeder og demokratiske processer. Slutteligt undersøger rapporten fremtidens hybride trussel fra misinformation. Et typisk karaktertræk ved hybrid krigsførelse er, at tyngepunktet for et angreb er fjendens civile befolkning. Derfor hænger et angreb på grænseovergange eller på den kritiske infrastruktur typisk sammen med spredningen af misinformation i nyhederne og på sociale medier. EUISS rapporten søger således at indfange det komplicerede og hastigt ændrende hybride trusselsbillede som EU står overfor, og at undersøge hvor EU står, og hvor EU må bevæge sig hen for at opbygge hybrid modstandsdygtighed, og tilpasse sig den nye sikkerhedspolitiske situation.

Grænser

EU’s grænser er et minefelt for hybride trusler. Netop fordi Schengen-samarbejdet og de åbne grænser ikke blot medfører en betragtelig økonomisk gevinst for EU-landende, men også nyder stor international beundring og folkelig opbakning, er disse et mål for rivaliserende magter og aktører. Den liberale grænsepolitik kan således fremstilles som en trussel – i form af kriminalitet, immigration og terror – mod national og international sikkerhed med henblik på at destabilisere EU-systemet, samt den politiske stabilitet internt i EU-lande.

Et klassisk eksempel på noget sådant er historien i 2016 om den russisk-tyske pige ’Lisa’, der ifølge russiske myndigheder var blevet overfaldet og voldtaget af nyligt ankomne immigranter fra Mellemøsten. Historien var det pure opspind, men det afholdt ikke den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov for at anklage de tyske myndigheder for at dække over sagen. På den måde forsøgte russiske myndigheder at indgyde mistillid til EU’s ’åbne grænsers politik’.

Terrorangrebet i Paris var designet til at fremvirke
en folkelig opfattelse af migrationsstrømme som infiltrerede
af fremmede terroristgrupperinger og radikale islamister”

Derudover fremhæver rapporten, at terrorangrebet i Paris i november 2015 unægtelig var en del af Daesh’ hybride strategi. Gerningsmændene var således omhyggelige med at registrere sig som flygtninge på deres vej igennem Europa, i stedet for at komme hurtigt og uregistrerede frem til Paris. Årsagen? Terrorangrebet i Paris var designet til at fremvirke en folkelig opfattelse af migrationsstrømme som infiltrerede af fremmede terroristgrupperinger og radikale islamister, for på den måde at gøde konflikten mellem Vesten og Islam.

Kritisk infrastruktur

I 2007 lukkede et cyberangreb i Estland landets kommunikationsnetværk og regeringsinstitutioner ned. I Gatwick og Heathrow lufthavne har droner stoppet flytrafikken og kostet millioner af pund i tabte omkostninger, og der er enten rapporteringer eller beviser for fremmed indblanding i valg og folkeafstemninger i Frankrig (2017), Tyskland (2017), Spanien (2017) og Holland (2014, 2016 og 2017). Den kritiske infrastruktur – det værende alt fra energiforsyning, transportsektoren samt bank- og finanssektoren til folkesundhed, offentlig service og demokratiske processer – er, som fundamentet for et velfungerende samfund, ligeledes et oplagt mål for hybride angreb.

Fiott og Parkes understreger, at EU som institution er særlig infrastrukturelt sårbar overfor hybride trusler. En høj grad af digitalisering, en stor indblanding af både private og statslige aktører samt en stor gensidig afhængighed giver unægtelig en betragtelig økonomisk gevinst, men samtidigt en betragtelig sikkerhedspolitisk sårbarhed.  Således indbefatter det hybride trusselsbillede ikke blot faren ved indsamlingen og brugen af data fra sociale media samt digitale lækager, men også foreign direct investments og overtagelse af virksomheder gennem tredjeparter.

Misinformation

Hybride trusler mod EU’s grænser eller kritiske infrastruktur kan dårligt ses i isolation fra et mål om at påvirke den folkelige opinion. For at være effektivt, skal et hybridt angreb på eksempelvis en grænseovergang være koblet sammen med politisk misinformation eller et angreb på den kritiske infrastruktur. Det skal altså spille på et samfunds frygt, for på den måde at påvirke politiske beslutningsprocesser eller svække stabiliteten i et samfund.

Hybride trusler har derfor ikke bare ført til, at sikkerhedspolitik i langt højere grad er en kommunikationsrelateret opgave, men ligeledes at vi alle er brikker i nutidens hybride krig. Spredningen af misinformation er ideelt til at gøde og tydeliggøre skællene i et samfund og dermed påvirke den politiske udvikling. Rapporten fremhæver, at Twitter i oktober 2018 måtte fjerne 3613 russisk-relaterede profiler og cirka 3000 Iran-relaterede profiler. Derudover estimerede den amerikanske kongres i 2017, at cirka 80.000 stykker (falsk) information, sponsoreret af den russiske regering, nåede ud til i alt 29.000 brugere på Facebook mellem 2015 og 2017. Således påpeger rapporten, at der er et presserende behov for at anerkende ikke bare faren ved sociale medier i forbindelse med at indsamle personlige data, men også i forhold til spredningen af misinformation.

Et bevidst men uforberedt EU

EUISS’ rapport gør klart, at EU langt fra er uopmærksomme på problemets alvor. EU har taget flere omfattende skridt for at sikre sin samfundsmæssige og hybride modstandskraft. EU har udviklet flere områdespecifikke og overordnede strategier, skabt nye ekspertgrupper, udviklet juridiske instrumenter, investeret i vidensdeling, styrket dets beredskab og startet et partnerskab med NATO. Således er unionen langt bedre rustet til at besvare de hybride trusler end for blot fem år siden. Hvorom alting er, udmærker hybrid krigsførelse sig netop ved dens konstant ændrende og innovative karakter. Modstandere vil unægtelig ændre deres hybride strategier samt måden hvorpå de agerer. Hybrid modstandsdygtighed afhænger derfor af udarbejdelsen af konstant opdaterede overordnede strategier, innovation, tæt samarbejde og – mest af alt – politisk dømmekraft.

“Opbyggelsen af hybrid modstandsdygtighed bygger mest af alt på politisk dømmekraft. Med andre ord: man kan ikke indskrænke frihedsrettigheder for at beskytte dem, ikke lukke markedet for at holde det åbent.”

Behov for politisk dømmekraft

Det største paradoks ved nutidens hybride krig for Vesten og for EU er, at bekæmpelsen af en hybrid trussel nemt kan resultere i en underkendelse af det, man forsøger at beskytte. Frihedsrettigheder, åbne grænser, et frit marked og digitale fremskridt er ofte hvad modstandere misbruger i hybrid krigsførelse mod EU. Den politiske økonomiske, social og kulturelle styrke ved EU er netop, hvad modstandere ønsker at bruge hybride strategier for at svække. Således bygger opbyggelsen af hybrid modstandsdygtighed mest af alt på politisk dømmekraft. Med andre ord: man kan ikke indskrænke frihedsrettigheder for at beskytte dem, ikke lukke markedet for at holde det åbent. Ifølge rapporten kræver det hybride trusselsbillede et langt tættere sikkerhedspolitisk europæisk samarbejde, en sikring af den kritiske infrastruktur – og ikke mindst en enorm indsats imod kritisk debat og stillingtagen og imod misinformation.

Læs selv EUISS’s rapport her