I de fleste arabiske lande er Foråret blevet undertrykt og har ført til krig og konflikt. Men i Tunesien er det stadig håb. Men slaget er ikke slut.
’Det Arabiske Forår’ var et begreb, der blev opfundet i den vestlige presse for at beskrive protester og oprør i en række muslimske lande i begyndelsen af 2010. Det begyndte med, at den ludfattige gadehandler Mohammed Bouazizi satte ild til sig selv på åben gade i Tunesien. Han så sig ikke i stand til at overskue sine kummerlige leveforhold, der blev direkte påvirket af magthavernes korruption. I løbet af få dage etablerede sympatisører gadedemonstrationer i alle tunesiske byer, og i løbet af få uger flygtede Ben Ali, den tunesiske diktator gennem 23 år. Inden længe spredte opstandene sig til næsten alle de arabiske lande. Det såkaldte ’Arabiske Forår’ var allerede ebbet ud i 2012, efter mange af regimerne slog hårdt ned på demonstranter og oprørere.
Men det gjaldt ikke Tunesien, som efter diktatorens flugt fik en demokratisk forfatning med sin første folkevalgte præsident, regering og parlament i 2014. Men var der tale om et ’arabisk...
