Trods syv år med saudiarabiske bombninger står Houthibevægelsen i Yemen stærkere end nogensinde. Siris Hartkorn beretter fra Sanaá, der klarer sig meget bedre end forventet trods krigens brutalitet. Men måske netop derfor er der lange udsigter til fred.
AKTØRERNE OG DERES INTERESSER
Houthierne: Oprindeligt en zaidi (gren af shia-islam) rebelgruppe fra Sa’ada i det nordlige Yemen, der også går under navnet Ansar Allah. Gruppen kæmpede seks runder af krig mod Yemens regering fra 2004-2010 og var en del af Det Arabiske Forår i 2011. Houthierne kontrollerer i dag hovedstaden Sana’a og det befolkningstætte nordvestlige Yemen.
Den officielle yemenitiske regering: Frem til 2022 ledet af overgangspræsident Abu Rabo Hadi, nu i stedet et præsidentråd (PLC) bestående af repræsentanter fra de forskellige grupperinger i anti-houthi alliancen, herunder det muslimske broderskab (Islah), sydlige separatister (STC) og dele af tidligere præsident Saleh’s parti GPC. Til trods for den større repræsentation i den officielle yemenitiske regering er denne fortsat dybt splittet og interne militære kampe og attentater...