Her i slutningen af 2018 er handelskrigen mellem USA og Kina en realitet, og med udtalelser som, at ‘EU er næsten lige så slem som Kina’, er spørgsmålet, om og hvornår Europa vil blive inddraget. På den baggrund har Udenrigs valgt at lade temaet i dette nummer handle om begrebet ‘geoøkonomi’ og brugen af ‘penge som våben’.

Mette Skak indleder med en grundig analyse af selve begrebet geoøkonomi, og dernæst gennemgår Jens Ladefoged Mortensen efterkrigstidens liberale orden fra Truman til Trump, herunder mulighederne for et transatlantisk kompromis. Herefter følger en række artikler om de førende magters brug af penge som våben: John J. Forrer ser nærmere på økonomiske sanktioner, som er blevet et af den amerikanske regerings foretrukne politiske værktøjer; Peter Nedergaard beskæftiger sig med EU’s brug af pengediplomati i sammenhæng med migrant- og flygtningepolitikken; Jørgen Ørstrøm Møller undersøger, om planerne bag Kinas...