Den 21 år gamle studerende Jegor Sjukov blev anholdt under sommerens demonstrationer i Moskva, hvor ”Putin-generationen” for første gang gik på gaden. Med sin Kreml-kritiske blog og YouTube-kanal blev han anklaget for politisk ekstremisme og stod i udgangspunktet overfor otte år i fængsel. Han holdt følgende forsvarstale til domsafsigelsen den 4. december 2019, som spredte sig med lynets hast i oppositionsmiljøerne. Straffen endte med at blive nedjusteret til tre års betinget fængsel.