Færøerne har i stigende grad taget ansvar for sin egen skæbne, også internationalt. Vi har syv missioner udenlands, men vi har behov for mere ansvar og råderum. Det bør regeringen i København indstille sig og finde pragmatiske løsninger på.
Færøerne har gennemgået en rivende udvikling – økonomisk, kulturelt, befolkningsmæssigt og ikke mindst politisk – gennem de seneste generationer.
Hvis vi kigger 100 år tilbage, var Færøerne et øsamfund i en overgangsfase fra et tilbagestående bondesamfund på vej mod at blive en moderne fiskerination. Denne udvikling blev primært drevet frem af færingerne selv. Det er tankevækkende, at datidens Færøerne var et dansk amt under ledelse af en udsendt amtmand fra København samt et samfund, hvor dansk var det eneste officielt anerkendte sprog, og hvor Dannebrog vejede over alle offentlige bygninger.
I dag er Færøerne en af verdens førende nationer indenfor fiskeri og fiskeopdræt, et globaliseret velfærdssamfund med egen regering, landsstýrið, og lovgivende forsamling, Løgtingið, og en aktiv færøsk udenrigstjeneste med syv udenlandske repræsentationer i hovedstæder som London, Bruxelles, Beijing, Moskva og Tel...