En dag sidste efterår satte jeg mig ned for at oprette en ny Facebook-konto. Jeg valgte et forglemmeligt navn, tog et profilbillede, hvor ansigtet var skjult, og klikkede ”Synes godt om” på Donald Trump og hans genvalgskampagnes officielle sider. Facebooks algoritme opfordrede mig til at følge Ann Coulter, Fox Business og en række fansider med navne som ”In Trump We Trust”. Så det gjorde jeg. Jeg gav også mit mobiltelefonnummer til Trump-kampagnen og sluttede mig til en håndfuld private Facebook-grupper for dedikerede MAGA-fans (Make America Great Again, red.), hvoraf den ene krævede en applikation, der syntes at være designet til at sortere uvelkomne indtrængende fra.

Præsidentens genvalgskampagne var på det tidspunkt midt i en blitzkampagne til mange millioner dollars, der havde til formål at forme amerikanernes forståelse af den nyligt lancerede rigsretssag. Internettet var blevet oversvømmet med tusindvis af mikromålrettede...