Anne Haubek er uddannet journalist og har i knap 25 år arbejdet i DR, deriblandt i næsten 15 år som redaktør og vært på P1’s ugentlige magasin ‘Europa lige nu’ og som vært på P1 Orientering. Hun har rapporteret fra de fleste europæiske lande og fra EU. Senest har hun besøgt Hviderusland to gange i efteråret 2020 under revolutionen. De senere år hun gennemrejst det tidligere kommunistiske Øst- og Centraleuropa med bus og tog for at møde østeuropæerne tre årtier efter kommunismens fald. Hun arbejder nu som freelancejournalist og foredragsholder.